Litteratur om Humor
"Humorteorier - før og nu"
Gode oversigtsværker over teorier om humorens væsen, både historiske og aktuelle, kan findes i følgende bøger:
Martin, Rod A. (2007) The Psychology of humor. An Integrative Approach. Amsterdam: Elsevier Academic Press.
MacHovec, Frank J. (1988) Humor: Theory, history, applications. Springfield: Charles C. Thomas.
John Morreall (1987) The Philosophy of Laughter and Humor. SUNY Press.
- sidstnævnte skrevet af stifteren af International Society for Humor Studies, ISHS.
Særligt de historiske teorier og deres udvikling belyses i øvrigt af følgende oversigtsartikel:
Patricia Keith-Spiegel (1972) Early conceptions of Humor: Varieties and Issues, i: J.H. Goldstein & P.E. McGhee (red.) The Psychology of Humor. New York: Academic Press, s. 3-39.
En lignende, frit tilgængelig on-line-artikel, fra humor-forskerne Willibald Ruch og Gabriele Köhlers hjemmeside, er:
Amy Carrell (2000) Historical views of humour. University of Central Oklahoma. http://www.uni-duesseldorf.de/WWW/MathNat/Ruch/PSY356-Webarticles/Historical_Views.pdf
Af tidlige forsøg fra 1900-tallet på at beskrive humorens væsen, kan særligt fremhæves Arthurs Koestlers, der beskriver humor som en ?bisociation?, dvs. en samtidig oplevelse af to forskellige betydninger, f.eks. i et ordspil: Arthur Koestler (1964) The act of creation. London: Hutchinson.
Nyere teorier tager dog oftest udgangspunkt i Jerry M. Suls? totrinsmodel, som opfatter humor som (1) en overraskelse, en inkongruens, dvs. et problem i forståelsen af en sætning eller en situation, som resulterer i (2) en helt ny forståelse af hele sætningen eller situationen. Dette sker naturligvis for vittigheders vedkommende i pointen:
Jerry M. Suls (1972) A two-stage model for the appreciation of jokes and cartoons, i: J.H. Goldstein & P.E. McGhee (red.) The Psychology of Humor. New York: Academic Press, s. 81-100.
Nyere eksempler på sproglige modeller for humorforståelse, er de to følgende:
Salvatore Attardo (1994) Linguistics theories of humor. Berlin: Mouton de Gruyter.
Victor Raskin (1985) Semantic mechanisms of humor. Dordrecht: D. Reidel.
Suls? totrinsmodel for humorforståelse understøttes af eksperimenter som har fundet at de to trin i humorforståelsen er afhængig af hver deres hjernehalvdel. Venstre hjernehalvdel skaber en forventning om næste trin i forståelsen af vittigheden, og når denne skuffes - og der optræder et fremmedelement, som ikke passer ind i sammenhængen - er højre hjernehalvdel nødvendig for at man kan sætte elementet ind i en ny sammenhæng. Dette er bl.a. blevet vist af læsionsstudier:
A. Bihrle, H. Brownell & H. Gardner (1986) Comprehension of humorous and nonhumorous materials by left- and rightbrain damaged patients. Brain and Cognition, 5:4, s. 399-411.
H. Brownell, D. Michel, J. Powelson & H. Gardner (1983) Surprise but not coherence: Sensitivity to verbal humor in right-hemisphere patients. Brain & Language, 18:1, s. 20-27.
Også flere nyere skanningsforsøg har påvist en forskel mellem de to hjernehalvdeles bidrag til forståelsen af humor, f.eks.:
P. Shammi & D.T. Stuss (1999) Humor appreciation: a role of the right frontal lobe. Brain, 122, s. 657-666.
Af forskere som både har beskæftiget sig med at belyse Suls? totrinsmodel, og de to hjernehalvdeles forskelligartede bidrag til humorforståelsen, kan Seana Coulson fremhæves:
Seana Coulson & Robert F. Williams (2005) Hemispheric asymmetry and joke comprehension. Neuropsychologia, 43, s. 128-141.
Seana Coulson & Christopher Lovett (2004) Handedness, hemispheric asymmetries and joke comprehension. Cognitive Brain Research, 19, s. 275-288.
Seana Coulson & Marta Kutas (2001) Getting it: human event-related brain response to joke in good and poor comprehenders. Neuroscience Letters, 316, s. 71-74.
For teorier som også belyser humorens evolutionære udvikling, kan følgende anbefales:
Matthew Gervais & David Sloan Wilson (2005) The evolution and functions of laughter and humor: a synthetic approach. The Quarterly Review of Biology, 80:4, s. 395-430.
R.R. Provine (2000) Laughter: A Scientific Investigation. New York: Viking. V.S. Ramachandran (1998) The neurology and evolution of humor, laughter, and smiling: the False alarm theory. Medical Hypotheses, 51, s. 351-354.
Gennem de senere år har flere studier forsøgt at anvende moderne hjerneskanningsteknikker til at undersøge hvad der sker i hjernen når vi oplever humor. Nogle enkelte af disse er:
K.K. Watson, B.J. Matthews & John Morgan Allman (2007) Brain activation during sight gags and language-dependent humor. Cerebral Cortex, 17 (2), s. 314-24.
J.M. Moran, G.S. Wig, R.B. Adams, P. Janata & W.M. Kelley (2004) Neural correlates of humor detection and appreciation. Neuroimage, 21, s. 1055-1060.
D. Mobbs, M.D. Greicius, E. Abdel-Azim, V. Menon & A.L. Reiss (2003) Humor modulates the mesolimbic reward centers. Neuron, 40, s. 1041-1048.
V. Goel & R.J. Dolan (2001) The functional anatomy of humor: segregating cognitive and affective components. Nature Neuroscience, 4, s. 237-238.
Redigeret af Thomas Raab, april 2008