Aktiviteter og Foredrag

Foredrag om humor og helbred
af speciallæge Bent Eikard




Humor og latter er magtfulde våben, der kan bruges til at fjerne fokus fra smerte og være vigtige elementer i helbredelsesprocessen. Sygdom er ikke til at grine af. Men griner man alligevel, bliver man hurtigere rask.

I USA har hospitalsklovnen været kendt i 20 – 30 år, men er først blevet udbredt i Euro-pa de sidste ca. 12 - 17 år og i Danmark først indenfor de sidste 10 - 11 år.

Den amerikanske læge Patch Adams var en af de første til at bruge humoren systematisk i behandlingsøjemed. Han introducerede hospitalsklovnen eller den omsorgsfulde klovn, som er en mere diskret figur end den traditionelle cirkusklovn. Omsorgsfuldt klovneri er fintfølende og hvilende i nuet og udøves af en kærlig, indfølende og situationsfornemmende figur, som går i samspil med patienterne, pårørende, plejepersonalet og behandlerne. Erfaringerne viser, at et vellykket klovnebesøg hæver stemningslejet hos alle parter.

Den lyse stemning og den korte vej til latter varer ved de næste dage. Og når klovnen så vender tilbage, fyldes der på igen. Ikke kun børn, men også selv alvorligt syge voksne og demente eller psykisk syge, er med i hospitalsklov-nens målgruppe.



Foredraget vil anskue humor som konflikt- og smerteforløser for sundhedspersonale og patienter indenfor alle aldersgrupper og sygdomsområder. Vi vil prøve at se på, hvad humor egentlig er for en størrelse, hvad latter er, og hvad det er, der får os til at le.

Det kan anbefales at se filmen ”Patch Adams” om den amerikanske læge og klovn af samme navn med Robin Williams i ho-vedrollen (kan lejes som video).

Varighed: 1-2 timer, evt. incl. kaffepause. Der bruges som udgangspunkt ikke hjælpemidler. Pris: kr. 6000 + transportudgifter. Kontakt: Bent Eikard Telefon: 40 36 39 69 (vent evt. ved opringning på telefonsvarer) Mail: beikard@mac.com



Bent Eikard er speciallæge i anæstesiologi, men har gennem de sidste år inspireret af den amerikanske læge og klovn Patch Adams uddannet sig til hospitals- og institutionsklovn og arbejdet på hospitalsafdelinger for børn og plejeinstitutioner for ældre og handicappede. Han er desuden ansvarlig for: ”MEDICINSK HUMOR NETVÆRK” på Facebook: http://www.facebook.com/group.php?gid=305073375065&v=wall



Humor for alvor - om humor i kommunikationen mellem mennesker v. sygeplejerske og klovn Nina Gladkowa



Med humor kan man signalere medmenneskelighed, medfølelse, ligeværdighed og tilgængelighed. Med humor kan man flytte fokus fra smerter og lidelse og sygdom over på de sunde helende kræfter i mennesker. Humoren kan vække håb. Humoren handler om at gribe bolde i luften og spille dem tilbage for med et andet menneske at lege og nyde glæden ved at være til ? sammen.


På Århus Universitetshospital Skejby tog jeg initiativ til at indføre klovne i hospitalsverdenen, og sammen med klovnen Gunil gennemførte jeg projektet ?Klovnen og humoren som kommunikationsmetode? ( 2002-03), der i høj grad har været med til at ?blåstemple? brugen af hospitalsklovne i Danmark.


Projektet viser, at humor og klovneri har effekt på syge børn, på deres forældre, på personalet og på arbejdsmiljøet.


Siden har jeg rejst som klovnen BORIS til forarmede områder i verden. I Rusland med den amerikanske læge og klovn Patch Adams (hospitalsklovnenes ?far?), siden i Tanzania og Vietnam, og senest i dec. 2010 i Indien. Målet er at bringe glæde til syge børn på hospitaler, til døende børn i hjemmet, og til gadebørn og børnehjemsbørn og få dem til at lyse. Ved siden af behovet for basal humanistisk hjælp har børnene brug for en pause fra elendigheden, et håb for fremtiden og oplevelsen af at være holdt af.


Hvert eneste barn har brug for nogen til at fortælle dem, at de hver især er et unikt menneske. Jeg er overbevist om, at når børnene får opmærksomhed, vil de vokse og tage ansvar for deres liv og livssituation. Som klovn møder jeg mennesker fra forskellige kulturer med smil, venlighed og kærlighed, og spreder og deler glæde. Smil og latter er den korteste vej mellem mennesker.



Mit foredrag indeholder historier fra mit arbejde med humor i sundhedssektoren og fra mine rejser som klovn. Om den bevidste brug af humor i kommunikationen med andre mennesker. Om det at tro på sig selv, og at have mod til at stikke ud og gøre en forskel. Om at mærke glæden i sig selv og bruge den i sit arbejde og i sin tilværelse.


Varighed: 1½-2 timer, evt. incl. kaffepause. Man kan godt drikke kaffe imens.
Også mulighed for længere forløb.
Kan indeholde små ufarlige? øvelser.
Der bruges som udgangspunkt ikke hjælpemidler. Fotos medbringes i albums/evt. et lille diasshow.
Pris: For 1½-2 timer kr. 6000 + transportudgifter.
Kontakt: Nina Gladkowa
Telefon: 51989871
Mail: gladkowani@yahoo.dk



På gensyn på Facebook: Medicinsk HumorNetværk:
klik her Facebook